Morten Funder spænder vidt i det kunstneriske felt.

Ud over at Morten Funder arbejder med fotografiske værker bearbejdet på spændende måder,

så laver han også keramik med konkave former og smukke glasurer. Kom og oplev disse i september.

      

   

Morten Funder er siden 2017 begyndt at udstille sin keramik både sammen med sin fotokunst men også helt separat.

Han fortæller, ”Uanset om mine ideer er med til at forme leret, eller de giver mig inspiration til min fotografiske kunst,

så er grundlaget det samme, og felterne beriger hinanden indbyrdes”.

Morten fortæller videre, “Som oftest bliver emnerne fremstillet i stentøjsler, som på grund af de høje brændingstemperaturer

muliggør uendelige variationer i glasurarbejdet. Alt er fremstillet i hånden, og de enkelte dele i samme grundform kan godt

afvige fra hinanden. Der er aldrig to, der er ens, og det er med til at give de enkelte produkter personlig karakter”.

Alt efter temperament kan man anvende emnerne som dekorativ brugskunst, det kan ses som funktionelt design,

eller det kan være det lille twist, der får smilet frem hos beskueren. Udtrykkene strækker sig fra det nidkært perfekte

og geometriske til de mere organiske former.

Se også hjemmeside: www.http://keramik.mortenfunder.dk/

Kontakt Mail: keramik@mortenfunder.dk

Mobil: 2674 0871